Mediation skal foretages af personer, der har den nødvendige viden og kompetence inden for alternativ tvistbilæggelse og forbrugerrettigheder.
Stk. 2 Det er en forudsætning, at personerne
-
1) er udpeget til et mandat af en varighed, som er tilstrækkelig til at sikre, at de handler uafhængigt, og at de ikke er i fare for at blive afskediget uden gyldig grund,
-
2) ikke modtager instrukser fra nogen af parterne eller disses repræsentanter,
-
3) aflønnes på en måde, der ikke er knyttet til resultatet af proceduren, og
-
4) uden unødig forsinkelse oplyser tvistløsningsorganets leder om ethvert forhold, der kan påvirke eller kan opfattes som påvirkende deres uafhængighed og uvildighed eller give anledning til en interessekonflikt med en af parterne i den tvist, de skal bilægge.
Stk. 3 § 17, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4 Såfremt et af de i stk. 2 eller stk. 3 nævnte tilfælde foreligger, skal den pågældende person erstattes af en anden person, eller alternativt skal forbrugeren foreslås at indbringe klagesagen til afgørelse for tvistløsningsorganet.
Stk. 5 Personer, der foretager mediation, skal have et særskilt og formålsbestemt budget, der er tilstrækkeligt til at varetage deres opgaver, til deres rådighed.