Bekendtgørelse om godkendelse af private tvistløsningsorganer § 38

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1151 af 30. september 2015

Oplysningspligt
§ 38

Tvistløsningsorganet skal oprette og ajourføre en hjemmeside. Hjemmesiden skal på en klar og lettilgængelig måde indeholde følgende oplysninger, der tillige skal gives på varigt medie på forespørgsel, om

  • 1) proceduren for tvistløsningen,

  • 2) navn på tvistløsningsorganet, postadresse og email-adresse,

  • 3) at tvistløsningsorganet er opført på en liste i overensstemmelse med lovens § 4, stk. 3, og artikel 20 i ATB-direktivet,

  • 4) de fysiske personer, der er ansvarlige for tvistløsningen, hvordan de er udpeget og for hvor lang tid,

  • 5) eventuelt medlemskab af ATB-instanser, der letter grænseoverskridende tvistbilæggelse,

  • 6) de former for tvister, som tvistløsningsorganet kan behandle herunder eventuelle værdigrænser,

  • 7) de procedureregler, der gælder for bilæggelse af en tvist, og de kriterier, på grundlag af hvilke tvistløsningsorganet kan afvise at behandle en klage,

  • 8) de sprog, på hvilke en klage kan indgives, og hvorpå behandlingen foregår,

  • 9) eventuelle omkostninger til betaling af sagens behandling, som parterne skal dække,

  • 10) tvistløsningens gennemsnitlige varighed,

  • 11) retsvirkningen af tvistløsningens resultat, herunder i hvilket omfang, det kan tvangsfuldbyrdes,

  • 12) årsrapporter om tvistløsningsorganets virksomhed, og

  • 13) udvalgte afgørelser.

Stk. 2 Ved offentliggørelse af afgørelser m.v. skal klagers navn anonymiseres. Offentliggørelse skal ske i overensstemmelse med persondatalovens regler.