Ansøgning om godkendelse efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og/eller § 12, stk. 3, med bilag skal indsendes digitalt via www.skat.dk. Følgende skal altid vedlægges ansøgningen:
-
1) Underskrevne og daterede vedtægter.
-
2) Seneste regnskab. Er foreningen nystartet, indsendes i stedet dokumentation for formue eller årlig bruttoindtægt.
-
3) Dokumentation for at betingelserne i § 1, nr. 2-4, vil kunne opfyldes. Ansøgninger omfattet af § 5 a skal dog alene kunne opfylde betingelsen i § 1, nr. 4.
-
4) Udenlandske foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund hjemmehørende i andre EU/EØS-lande skal vedlægge dokumentation for, at de er godkendte i det land, hvor de er hjemmehørende, som almenvelgørende eller almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. eller som religiøse samfund, f.eks. ved en erklæring om fritagelse for indkomstskat. Udenlandske foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund skal opfylde de samme objektive regler som danske foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund.
Stk. 2 Godkendelser har virkning fra og med det kalenderår, hvor ansøgningen er modtaget, forudsat at ansøgningen er modtaget i Skattestyrelsen senest den 1. oktober. Det er en forudsætning for godkendelse, at foreningen, fonden, stiftelsen, institutionen m.v., henholdsvis det religiøse samfund, er stiftet, at de generelle lovkrav om vedtægtsindhold er opfyldt, og at betingelserne m.v. i §§ 1-4, henholdsvis § 5 eller § 5 a, er opfyldt på ansøgningstidspunktet. Godkendelsen kan for nystiftede foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund tidligst få virkning fra stiftelsestidspunktet.
Stk. 3 Godkendelsen har virkning, indtil den konkret bringes til ophør og skal ikke fornys hvert år. Skattestyrelsen offentliggør årligt en liste over godkendelser efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3.