Bekendtgørelse om godkendelse og registrering af ejendomsmæglere og optagelse i Ejendomsmæglerregistret § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 2016

§ 6

Anmeldelse, jf. § 5, skal fornyes en gang om året, hvis tjenesteyderen ønsker at opretholde muligheden for at udøve virksomhed som ejendomsmægler midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark.

Stk. 2 Hvis der er tale om en væsentlig ændring af den situation, som er godtgjort i attestation vedlagt den oprindelige anmeldelse efter § 5, skal den fornyede anmeldelse i stk. 1 vedlægges ny og opdateret dokumentation.

Stk. 3 Hvis der i løbet af det år, hvor tjenesteyderen har meddelt, at han agter at levere midlertidig og lejlighedsvis virksomhed som ejendomsmægler i Danmark, opstår en væsentlig ændring af den situation, som er godtgjort i de vedlagte dokumenter, jf. § 5, stk. 2, nr. 1 og 3, skal tjenesteyderen underrette Erhvervsstyrelsen herom ved at fremsende ny og opdateret dokumentation.