Kapitel 6 Syn og omsyn
Fremstilling til syn og omsyn kan ske hos en synsvirksomhed, der har tilladelse til at foretage den pågældende type syn af den pågældende køretøjskategori.
Stk. 2 For følgende køretøjskategorier kan fremstilling til omsyn tillige ske hos en omsynsvirksomhed, der har tilladelse til at foretage omsyn af den pågældende køretøjskategori:
-
1) Biler til højst 9 personer, føreren medregnet, og med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg samt påhængskøretøjer til biler, hvor påhængskøretøjet har et samlet tilladt akseltryk på højst 3.500 kg.
-
2) Traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer hertil.
-
3) Motorcykler, knallerter, påhængskøretøjer til motorcykler og påhængsvogne til stor knallert.
Ved fremstilling til syn af et køretøj skal fremstiller medbringe dokumentation for køretøjets mærke, model, variant og stelnummer, jf. dog kapitel 10-13.
Stk. 2 Fremstiller skal desuden give oplysninger om køretøjets art, anvendelse, drivkraft, om køretøjet er nyt eller brugt, og om der er foretaget konstruktive ændringer i forhold til det senest godkendte.
Ved fremstilling til syn af et køretøj, der ikke tidligere har været registreret her i landet, eller som senest har været registreret efter de særlige regler om forsvarets eller redningsberedskabets køretøjer, skal fremstilleren aflevere:
-
1) Dokumentation, jf. § 30.
-
2) Typeattest eller individuel EU-godkendelse, hvis køretøjet er typegodkendt eller individuelt EU-godkendt, men ikke kan tages i brug uden fremstilling til syn, jf. § 18, stk. 2. Hvis køretøjet afviger fra typegodkendelsen eller den individuelle EU-godkendelse, skal fabrikanten, dennes repræsentant eller forhandler på typeattesten eller ved erklæring som tillæg til den individuelle EU-godkendelse anføre, hvilke ændringer, der er foretaget.
-
3) Den udenlandske registreringsattest eller anden dokumentation for køretøjets udenlandske registrering, hvis køretøjet er indført brugt fra udlandet. Toldattest kan ikke anses som dokumentation herfor. Hvis dokumentation ikke kan fremskaffes, skal der vedlægges tilladelse fra Motorstyrelsen til at syne køretøjet uden at fremlægge dokumentation for tidligere registrering.
-
4) Typegodkendelse eller godkendelseserklæring, hvis køretøjet efter §§ 14 eller 15, skal typegodkendes eller godkendes ved udstedelse af en godkendelseserklæring. Hvis køretøjet er fabriksnyt, skal godkendelseserklæringen være forsynet med en erklæring fra den, som godkendelsen er udstedt til, om at køretøjet (chassiset) er i overensstemmelse med godkendelseserklæringen, samt at de dele af køretøjet (chassiset), som er omfattet af godkendelsen, opfylder gældende krav til køretøjers indretning og udstyr. Hvis køretøjet er typegodkendt som komplet eller færdiggjort komplet køretøj eller individuelt EU-godkendt, kan typeattesten eller den individuelle EU-godkendelse dog erstatte godkendelseserklæringen, medmindre køretøjet afviger fra godkendelsen med hensyn til styreapparat, bremser, motor, bærende konstruktion eller for påhængskøretøj tilkoblingsanordning.
-
5) EF-overensstemmelsesattesten for lille knallert, der er omfattet af § 9.
-
6) Vægtseddel fra vejning udført af en virksomhed akkrediteret til vejning. Synsvirksomheden kan dog frafalde kravet om aflevering af vægtseddel, hvis køretøjets køreklare vægt eller egenvægt kan bestemmes med fornøden sikkerhed på grundlag af anden vejning eller synsvirksomhedens kendskab til det pågældende køretøjs type og udstyr.
Stk. 2 Synsvirksomheden kan desuden kræve dokumentation til belysning af forhold, der ikke kan undersøges med synsvirksomhedens normale udstyr, herunder dokumentation for, at køretøjet opfylder gældende bestemmelser om køretøjers indretning og udstyr. Denne dokumentation kan fx bestå af en dataerklæring fra fabrikanten, dennes repræsentant eller en godkendt prøvningsinstans, jf. bekendtgørelse om godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område, eller af en gyldig EF-overensstemmelsesattest.
Stk. 3 Hvis et køretøj er indført brugt fra udlandet, og fremstilleren ønsker, at det aktuelle syn ikke skal omfatte kontrol af vedligeholdelse, jf. § 34, stk. 9, skal denne aflevere dokumentation for godkendelse ved periodisk syn i et EU- eller EØS-land inden for den periode, der fremgår af § 56.
Stk. 4 Ved første syn af motorkøretøjer med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg skal fremstilleren fremlægge dokumentation for, at køretøjet opfylder gældende regler i følgende tilfælde
-
1) når køretøjet ikke er EF-typegodkendt,
-
2) når køretøjet er konstruktivt ændret, eller
-
3) når køretøjet ønskes godkendt som replicabil.
Stk. 5 Kopi af den i stk. 4 nævnte dokumentation skal afleveres til synsvirksomheden.
Ved fremstilling til syn, bortset fra syn efter kapitel 10-13, af et køretøj, der er eller tidligere har været registreret her i landet, skal fremstilleren aflevere:
Stk. 2 Hvis der er foretaget synspligtige ændringer af køretøjet, jf. §§ 21 eller 22, skal dette oplyses. Yderligere dokumentation kan kræves fremlagt i samme omfang som nævnt i § 31, stk. 2.
De øvrige ved synet afleverede dokumenter samt eventuelle nye attester, jf. §§ 45-47, udleveres til fremstilleren efter synet.
Stk. 2 Ved indberetning til Motorstyrelsen af første registrering i Danmark, ændringer af art/anvendelse eller ændringer af tekniske data udleveres samtidig en udskrift af det indberettede registreringsgrundlag.