Revisor skal modificere konklusionen, hvis de oplysninger, der er lagt til grund for det udførte arbejde, er behæftet med væsentlige fejl eller mangler, eller revisor ikke er i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet bevis til at konkludere, at erklæringsemnet er uden væsentlige fejl. Desuden skal revisor modificere konklusionen, hvis usikkerhed ikke er tilstrækkeligt oplyst, og denne usikkerhed ikke er uvæsentlig.
Stk. 2 Modificerer revisor konklusionen efter stk. 1, skal revisor afgive en konklusion med forbehold, afgive en afkræftende konklusion, jf. § 6, stk. 7, eller undlade at udtrykke en konklusion.
Stk. 3 Afgiver revisor en konklusion med forbehold, skal revisor beskrive forholdet i et særskilt afsnit med overskriften: »Grundlag for konklusion med forbehold«, og overskriften efter § 17 stk. 4, og § 19, stk. 3, ændres til: »Konklusion med forbehold«.
Stk. 4 Afgiver revisor en afkræftende konklusion, skal revisor beskrive forholdet i et særskilt afsnit med overskriften: »Grundlag for afkræftende konklusion«, og overskriften efter § 17, stk. 4, og § 19, stk. 3, ændres til: »Afkræftende konklusion«.
Stk. 5 Kan revisor ikke udtrykke en konklusion, skal revisor beskrive forholdet i et særskilt afsnit med overskriften: »Grundlag for manglende konklusion«, og overskriften efter § 17, stk. 4, § 19, stk. 3, ændres til: »Manglende konklusion«.
Stk. 6 Revisor skal i erklæringen tydeligt begrunde ethvert forhold, der har ført til en modifikation af konklusionen.