Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 518 af 24. maj 2024

Revisionspåtegninger på reviderede regnskaber
§ 3

En revisionspåtegning på et regnskab er revisors erklæring om den udførte revision.

Stk. 2 Er et årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab revideret, skal der indgå en revisionspåtegning i årsrapporten, som omfatter alle de revisionspligtige dele heraf. Indeholder årsrapporten en ledelsesberetning, der ikke er revideret, skal revisionspåtegningen desuden indeholde en udtalelse fra revisor, jf. § 5, stk. 1, nr. 7.

Stk. 3 I modervirksomheder, der aflægger et regnskab som omhandlet i § 2, nr. 1 eller 2, og som aflægger koncernregnskab, skal der afgives en fælles revisionspåtegning for årsregnskabet og koncernregnskabet. Reglerne i §§ 5-8 finder tilsvarende anvendelse.