Revisor skal modificere konklusionen, hvis
-
1) revisor på baggrund af det opnåede revisionsbevis konkluderer, at regnskabet indeholder væsentlige fejl eller mangler, eller
-
2) revisor ikke er i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis til at konkludere, at regnskabet er uden væsentlige fejl.
Stk. 2 Konklusionen skal altid modificeres efter:
-
1) Stk. 1, nr. 1, når
-
a) regnskabet ikke opfylder krav om, at det skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet i overensstemmelse med den anvendte regnskabsmæssige begrebsramme, eller det ikke opfylder andre tilsvarende, generelle kvalitetskrav,
-
b) regnskabet ikke indeholder de krævede oplysninger eller ikke opfylder betingelserne for at udelade krævede oplysninger, medmindre de manglende oplysninger er uvæsentlige,
-
c) regnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift, men revisor finder, at forudsætningen ikke er opfyldt,
-
d) usikkerhed vedrørende opgørelsen af regnskabet eller usædvanlige forhold, som har påvirket det, ikke er tilstrækkeligt oplyst i regnskabet, eller
-
e) regnskabet i øvrigt ikke er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens eller eventuelle andre bestemmelsers krav til regnskabsaflæggelsen.
-
-
2) Stk. 1, nr. 2, når
-
a) forhold af betydning for regnskabet ikke er tilstrækkeligt oplyst for revisor eller
-
b) revisor ikke kan udtrykke en konklusion vedrørende dele af regnskabet eller regnskabet som helhed.
-
Stk. 3 Modificerer revisor konklusionen efter stk. 1, skal revisor afgive en konklusion med forbehold, afgive en afkræftende konklusion, jf. stk. 7, eller undlade at udtrykke en konklusion.
Stk. 4 Afgiver revisor en konklusion med forbehold, skal overskriften efter § 5, stk. 2, ændres til: »Konklusion med forbehold«, og overskriften efter § 5, stk. 4, skal ændres til: »Grundlag for konklusion med forbehold«.
Stk. 5 Afgiver revisor en afkræftende konklusion, skal overskriften efter § 5, stk. 2, ændres til: »Afkræftende konklusion«, og overskriften efter § 5, stk. 4, skal ændres til: »Grundlag for afkræftende konklusion«.
Stk. 6 Kan revisor ikke udtrykke en konklusion, skal overskriften efter § 5, stk. 2, ændres til: »Manglende konklusion«, og overskriften efter § 5, stk. 4, skal ændres til: »Grundlag for manglende konklusion«.
Stk. 7 En afkræftende konklusion indeholder oplysning om, at regnskabet ikke giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet i overensstemmelse med den anvendte regnskabsmæssige begrebsramme, eller ikke opfylder tilsvarende, generelle kvalitetskrav.
Stk. 8 Revisor skal i afsnittet om grundlaget for konklusionen tydeligt begrunde ethvert forhold, der har ført til en modifikation af konklusionen.
Stk. 9 Revisor skal oplyse, hvis en modifikation er af så afgørende betydning, at det fører til, at generalforsamlingen ikke bør godkende regnskabet. 1. pkt. finder ikke anvendelse ved revision af regnskaber aflagt af små virksomheder, jf. revisorlovens § 1 a, stk. 1, nr. 4.