Revisionsvirksomheden skal fastsætte politikker og procedurer, der sikrer, at der oprettes et stamkort for hver revisionskunde. Stamkortet skal i det mindste omfatte følgende oplysninger:
-
1) Navn, adresse og hjemsted.
-
2) Navn på den eller de revisorer, der er valgt til at udføre revisionsopgaven og har det endelige ansvar for afgivelse af revisionspåtegningen.
-
3) Navn på den eller de revisorer, der er valgt til at udføre erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering og har det endelige ansvar for afgivelse af erklæringen om bæredygtighedsrapportering.
-
4) Vederlag i et givent regnskabsår for den udførte revisionsopgave, for erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering og for andre ydelser til kunden.
Stk. 2 Stk. 1, nr. 1, 3 og 4, finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering for kunder, der ikke er revisionskunder.