Grænseværdierne for luftforurening i bilag 2 og de biologiske grænseværdier i bilag 3 skal overholdes.
Stk. 2 Hvor der i bilag 2 for et stof ikke er angivet en talværdi for korttidsgrænseværdien eller en loftværdi, er korttidsgrænseværdien to gange 8-timers grænseværdien.
Stk. 3 Når der optræder flere stoffer i luften samtidig, skal der tillige tages hensyn til deres samvirkning, idet den beregnede sumværdi ikke må overstige værdien 1.
Stk. 4 For hudgennemtrængelige stoffer markeret med anmærkningen ”H” i bilag 2 skal der tages højde for optagelse gennem huden som eksponeringsvej ved vurdering af risikoen for den enkeltes sikkerhed og sundhed.