Indfries et lån ikke rettidigt, kan pantelåneren en måned efter forfaldstid søge sig fyldestgjort i pantet ved offentlig auktion.
Stk. 2 I det auktionskatalog, der efter § 12 i lov nr. 132 af 16. april 1935 om offentlige auktioner ved auktionsledere skal udarbejdes til brug herfor, må genstande, som er indbefattet under forskellige lånebeviser, ikke udbydes sammen. Det skal i kataloget anføres, fra hvilken pantelåner panterne hidhører. Kataloget skal forsynes med løbenummer, ud for hvert af hvilke pantets nummer i vedkommende pantelåners bog skal anføres.
Stk. 3 Pantelåneren skal mindst 2 søgnedage inden auktionen sende 2 eksemplarer af auktionskataloget til politiet.