Pantelåneren skal inden 2 måneder efter pantets realisation foretage opgørelse af sit mellemværende med pantsætteren. Såfremt denne har et tilgodehavende, skal pantelåneren inden samme frist ved bekendtgørelse i en eller flere lokale aviser efter politiets bestemmelse opfordre indehaveren af lånebeviset til inden et år efter auktionen at afhente sit tilgodehavende mod tilbagelevering af lånebeviset.
Stk. 2 Opgørelsen skal affattes på en blanket, der er godkendt af justitsministeriet, og skal sammen med et eksemplar af auktionskataloget og af den bekendtgørelse, som er nævnt i stk. 1, opbevares sammen med forretningsbogen.
Stk. 3 Beløb, der ikke afhentes inden udløbet af fristen i stk. 1, tilfalder pantelåneren.