Følgende beføjelser i henhold til lov om ædle metaller og konfliktmineraler m.v. er henlagt til Sikkerhedsstyrelsen:
-
1) Fastsættelse af regler om holdighedsstempel af varer efter § 5, stk. 3, om, hvornår det er tilladt at anvende dele af ædelt metal eller ikkemetalliske materialer i varer af ædle metaller, og om, hvilke betegnelser der må anvendes ved markedsføring af varer påført et lag af ædle metaller, jf. lovens § 5, stk. 4.
-
2) Fastsættelse af regler om navnestemplers anmeldelse til og optagelse i navnestempelregistret, jf. lovens § 6, stk. 5.
-
3) Fastsættelse af regler for stempling af varer af ædle metaller med Sikkerhedsstyrelsens kontrolstempel, jf. lovens § 8, stk. 3.
-
4) Fastsættelse af regler om størrelsen og opkrævningen af gebyr efter § 9, stk. 1, jf. lovens § 9, stk. 2.
-
5) Fastsættelse af regler til gennemførelse af beslutninger om tekniske spørgsmål truffet af den stående komité artikel 10, stk. 4, i konventionen om kontrol og stempling af varer af ædle metaller af 15. november 1972 med senere ændringer, jf. lovens § 10.
-
6) Fastsættelse af regler, der er nødvendige for at gennemføre eller anvende EU-retsakter om fastlæggelse af due diligence-forpligtigelse i forsyningskæden for EU-importører af konfliktmineraler, jf. lovens § 11.
-
7) Fastsættelse af regler om Sikkerhedsstyrelsens kontrol med virksomheder, som har et registreret navnestempel, jf. § 6, og med virksomheder, som sælger varer af ædle metaller eller udbyder disse til salg uden at være omfattet af § 6, jf. lovens § 12, stk. 4.
-
8) Fastsættelse af regler om Sikkerhedsstyrelsens kontrol med en juridisk person bemyndiget efter stk. 1, jf. lovens § 13, stk. 5.
-
9) Fastsættelse af regler efter forhandling med justitsministeren, om politiets bistand efter § 14, stk. 2, jf. lovens § 14, stk. 3.
-
10) Fastsættelse af regler for dækning af omkostninger forbundet med kontrollen og undersøgelser efter § 15, stk. 1 og 2, herunder regler om, hvilke omkostninger der kan kræves refunderet efter § 15, stk. 2, jf. lovens § 15, stk. 3.
-
11) Fastsættelse af regler om Sikkerhedsstyrelsens kontrol med EU-importører af konfliktmineraler i henhold til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/821/EU af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtigelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder, i det omfang dette er nødvendigt for at føre passende kontrol med, at EU-importørerne overholder forpligtigelserne i artikel 4-7 i forordningen, herunder om udstedelse af påbud efter forordningens artikel 16, jf. lovens § 17, stk. 1.
-
12) Fastsættelse af regler om Sikkerhedsstyrelsens kontrol med virksomheder, der formodes at importere konfliktmineraler, der er omfattet af § 1, jf. lovens § 17, stk. 2.
-
13) Fastsættelse af regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt, jf. lovens § 18, stk. 1.
-
14) Fastsættelse af regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digitale signaturer el.lign., jf. lovens § 18, stk. 3.
-
15) Fastsættelse om regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan indhente ikke offentligt tilgængelige oplysninger fra private virksomheder eller erhvervs- eller forbrugerorganisationer med henblik på registersamkøring i kontroløjemed, jf. lovens § 19, stk. 3.
-
16) Fastsættelse af regler om adgangen til at klage over Sikkerhedsstyrelsens eller en bemyndiget juridisk persons afgørelser efter loven og regler fastsat i medfør heraf, herunder om, at en klage ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet en klage, jf. lovens § 20, stk. 1, 1. pkt.
-
17) Fastsættelse af regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen, jf. lovens § 20, stk. 1, 2. pkt.
-
18) Fastsættelse af bestemmelser om bødestraf for overtrædelse af regler, der udstedes i medfør af § 6, stk. 5, § 12, stk. 4 og 17, jf. lovens § 21, stk. 2.