Kapitel 1 Om henstandsordningen
En henstandsordning er en aftale mellem en apoteker og en borger om henstand med egenbetalingen ved køb af tilskudsberettigede lægemidler, som henvender sig til borgere med store udgifter til køb af tilskudsberettigede lægemidler.
Stk. 2 Ved en henstandsordning, jf. § 2, opdeles borgerens maksimale egenbetaling ved køb af tilskudsberettigede lægemidler i 12 lige store rater, svarende til en ligelig fordeling af egenbetalingen henover tilskudsåret.
Stk. 3 Ved tilskudsårets afslutning laves en samlet opgørelse af tilskudsberettigede lægemiddelkøb og modtagne betalinger som led i henstandsordningen, hvori også indgår tilskudsberettigede lægemiddelkøb hos andre apotekere, end den der er lavet en aftale om henstand med.
Stk. 4 Køb af tilskudsberettigede lægemidler og aftale om henstandsordning registreres i det Centrale TilskudsRegister (CTR), jf. bekendtgørelse om det Centrale TilskudsRegister (CTR).
Kapitel 2 Tilbud af henstandsordning og information
Apotekere skal tilbyde borgere med store udgifter til køb af tilskudsberettigede lægemidler, som opfylder en af følgende forhold en henstandsordning, jf. dog stk. 2:
-
1) Borgere der i den foregående tilskudsperiode, registreret i det Centrale TilskudsRegister (CTR), har opnået 100 pct. i tilskud til tilskudsberettigede lægemidler, jf. sundhedslovens § 146, stk. 1-4 og § 156.
-
2) Borgere der i den igangværende tilskudsperiode, registreret i det Centrale TilskudsRegister (CTR), har store udgifter til tilskudsberettigede lægemidler, og som vurderes indenfor tilskudsperioden at få udgifter til tilskudsberettigede lægemidler, der overstiger grænsen for 100 pct. i tilskud, jf. sundhedslovens § 146, stk. 1-4.
Stk. 2 Apotekere skal ikke tilbyde en borger en henstandsordning, hvis borgeren inden for det seneste år har misligholdt en aftale med apotekere om henstand med egenbetalingen til tilskudsberettigede lægemidler.
Ved apotekerens tilbud af henstandsordning skal borgeren informeres om ordningen, herunder om at der indgås aftale med én apoteker, om fordeling af den maksimale egenbetalingsandel ligeligt over tilskudsåret, og at køb af tilskudsberettigede lægemidler hos andre apotekere ikke vil være omfattet af henstandsordningen, men at der ved tilskudsårets afslutning sker en samlet opgørelse af tilskudsberettigede lægemiddelkøb og modtagne betalinger som led i henstandsordningen.
Kapitel 3 Indhold og vilkår for henstandsordning
Aftaler om henstandsordninger skal være skriftlige. Apotekeren opbevarer aftaler om henstandsordninger og kopi udleveres til borgerne.
Apotekere skal ved indgåelse af en aftale om henstandsordning med en borger på dagen for aftalens indgåelse foretage registrering i det Centrale TilskudsRegister (CTR), jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om det Centrale TilskudsRegister (CTR).
En aftale om henstandsordning kan opsiges af borgeren på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af en tilskudsperiode. Opsiger en borger en aftale om henstandsordning med en apoteker, kan der indgås en ny aftale om henstand med en anden apoteker indenfor samme tilskudsperiode. Ved opsigelse opgøres det økonomiske mellemværende mellem apotekeren og borgeren, jf. § 9.
Apotekere må ikke som led en aftale om henstandsordning pålægge borgeren udgifter, eksempelvis i form af renter og gebyrer.
Apotekere skal ved tilskudsårets afslutning eller ved borgerens opsigelse, jf. § 7, udlevere eller fremsende en opgørelse til borgeren, som skal indeholde oplysning om tilskudsberettigede lægemiddelkøb i det forgangne tilskudsår eller indtil opsigelsesdatoen, modtagne betalinger via henstandsordningen og eventuelle differencer mellem tilskudsberettigede lægemiddelkøb og borgerens indbetalinger.
Stk. 2 Apotekere skal udbetale eventuelle differencer, som er i borgerens favør, samtidig med udlevering eller fremsendelse af opgørelsen efter stk. 1. Differencer i apotekerens favør skal borgeren indbetale senest en måned efter apotekerens udlevering eller fremsendelse af opgørelsen over tilskudsberettigede lægemiddelkøb og borgerens indbetalinger via henstandsordningen.
Stk. 3 Modtager apotekeren ikke betaling fra borgeren efter stk. 2, skal apotekeren rykke borgeren mindst to gange.
Apotekeren skal til brug for Lægemiddelstyrelsens kontrol ved anmodning indsende kopi af aftaler om indgåede henstandsordninger til Lægemiddelstyrelsen senest 14 dage fra anmodningstidspunktet.
Stk. 2 Apotekeren skal til brug for Lægemiddelstyrelsens kontrol med misligholdte aftaler om henstandsordninger ved anmodning indsende kopi af rykkerskrivelser til Lægemiddelstyrelsen senest 14 dage fra anmodningstidspunktet.
Stk. 3 Apotekeren skal opbevare dokumentation for indgåede henstandsordninger og eventuelle rykkerskrivelser i fem år fra aftalens udløb.
Kapitel 4 Straf og ikrafttræden
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.