Hjælpemidler, der er til fælles brug for personer i et botilbud efter kapitel 20 i lov om social service eller i et børne- og ungehjem eller i et særligt dag- eller klubtilbud efter §§ 43, 83 og 84 i barnets lov, stilles til rådighed af botilbuddet, børne- og ungehjemmet eller det særlige dag- eller klubtilbud. Sådanne hjælpemidler er ikke omfattet af retten til frit valg efter § 112, stk. 3, i lov om social service.
Stk. 2 Hjælpemidler, som er personlige, idet de alene anvendes af den pågældende og f.eks. medtages under ophold uden for botilbuddet eller børne- og ungehjemmet eller det særlige dag- eller klubtilbud, stilles ikke til rådighed af botilbuddet, børne- og ungehjemmet eller det særlige dag- eller klubtilbud.