En værnepligtig, der er hjemsendt i henhold til § 3, indkaldes igen senest 1 år efter hjemsendelsestidspunktet med mindst 4 ugers varsel. Har den værnepligtige før hjemsendelsen aftjent værnepligt i mindst 30 dage efter fradrag for ulovligt fravær, fraregnes den aftjente værnepligt i den resterende tjenestetid. Værnepligtens længde kan dog ikke overstige i alt 12 måneder.
Stk. 2 En værnepligtig under militærnægterordningen, der er hjemsendt i henhold til § 3, og som tidligere er hjemsendt efter ulovligt fravær i forbindelse med værnepligtstjeneste i Forsvaret eller redningsberedskabet, kan ikke indkaldes igen.