Helbredstillæg efter lovens § 18 udbetales til pensionister, som er berettiget til naturalydelser ved sygdom i Danmark efter bestemmelserne i afsnit III, kapitel 1, i EF-forordning nr. 883/04, såfremt lovens øvrige bestemmelser for udbetaling af helbredstillæg er opfyldt.
Stk. 2 Udgiftsgrundlaget for kommunens beregning af helbredstillæg nedsættes med beløb, som pensionisten modtager efter offentlige sygesikringsordninger i andre lande til dækning af samme udgift.
Stk. 3 Ved nedsættelsen af udgiftsgrundlaget for beregning af helbredstillæg med beløb modtaget fra offentlige sygesikringsordninger i udlandet anvender kommunen de omregningskurser for valuta, som fastsættes i henhold til artikel 90 i EF-forordning nr. 987/09.