Bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. § 22

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2025

Bekendtgørelse nr. 1472 af 17. december 2019

§ 22

Beregningsgrundlaget efter § 21, stk. 2, nedsættes med tillæg efter lovens § 17, stk. 3.

Stk. 2 Beregningsgrundlaget nedsættes med den del af opvarmningsudgiften, der skønnes at vedrøre en eventuel logerende.

Stk. 3 For pensionister med kollektiv varmeforsyning opgøres beregningsgrundlaget som varmeregningen med et standardfradrag på 10 pct. for udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg. Ved kollektiv varmeforsyning forstås, at selve varmeproduktionen (omdannelsen af råstof til varmeenergi, herunder også produktion af elektricitet til elvarme) foregår fra et centralt sted uden for pensionistens bopæl. For de pensionister med kollektiv varmeforsyning efter 2. pkt., der ikke er omfattet af lejelovens § 37, stk. 3, 2. pkt., eller af § 52, stk. 2, 3. pkt., i lov om leje af almene boliger, er beregningsgrundlaget varmeregningen.

Stk. 4 Beregningsgrundlaget kan maksimalt udgøre 22.700 kr. årligt. Hvis husstanden består af mere end 2 personer over 18 år, forhøjes maksimumbeløbet på 22.700 kr. med 6.800 kr. pr. person ud over 2 personer.

Stk. 5 Hvis der i husstanden, udover pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget forholdsmæssigt mellem disse personer.