Bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus m.v Kapitel 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1750 af 30. november 2020

Kapitel 4 Anmeldelse til Fødevarestyrelsen
§ 54

Cirkus, forlystelsesparker og lignende virksomheder, som er omfattet af denne bekendtgørelse, skal én gang årligt indgive anmeldelse til Fødevarestyrelsen.

Stk. 2 En anmeldelse efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om følgende forhold:

  • 1) Danske eller videnskabelige betegnelser for de dyrearter, der fremvises.

  • 2) Antallet af dyr, der fremvises.

  • 3) Hvor dyrene skal optræde, herunder kopi af turnéplan, hvis dyrene skal optræde i omrejsende cirkus mv.

Stk. 3 En anmeldelse efter stk. 1 skal sendes til Fødevarestyrelsen senest 4 uger før sæsonstart.

Stk. 4 Fødevarestyrelsen kan dispensere fra stk. 1 og 3.

Stk. 5 Cirkus, forlystelsesparter og lignende virksomheder skal i forbindelse med anmeldelsen, jf. stk. 1, give kontaktoplysninger til Fødevarestyrelsen, der fører tilsyn med overholdelse af denne bekendtgørelse eller til Erhvervsministeriets elektroniske kontaktpunkt (kvikskranke), jf. § 16 i lov om tjenesteydelser i det indre marked.