Cirkus, forlystelsesparker og lignende virksomheder, som er omfattet af denne bekendtgørelse, skal én gang årligt indgive anmeldelse til Fødevarestyrelsen.
Stk. 2 En anmeldelse efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om følgende forhold:
-
1) Danske eller videnskabelige betegnelser for de dyrearter, der fremvises.
-
2) Antallet af dyr, der fremvises.
-
3) Hvor dyrene skal optræde, herunder kopi af turnéplan, hvis dyrene skal optræde i omrejsende cirkus mv.
Stk. 3 En anmeldelse efter stk. 1 skal sendes til Fødevarestyrelsen senest 4 uger før sæsonstart.
Stk. 5 Cirkus, forlystelsesparter og lignende virksomheder skal i forbindelse med anmeldelsen, jf. stk. 1, give kontaktoplysninger til Fødevarestyrelsen, der fører tilsyn med overholdelse af denne bekendtgørelse eller til Erhvervsministeriets elektroniske kontaktpunkt (kvikskranke), jf. § 16 i lov om tjenesteydelser i det indre marked.