Bekendtgørelse om hvilke fysiske og juridiske personer, der kan udøve investeringsservice og investeringsaktiviteter uden tilladelse efter lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter eller lov om finansiel virksomhed § 16

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2021 af 8. november 2021

§ 16

Følgende fysiske og juridiske personer kan yde den omhandlede investeringsservice eller investeringsaktivitet:

  • 1) Transmissionssystemoperatører, som defineret i artikel 2, stk. 4, i direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet eller artikel 2, stk. 4, i direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas, når de varetager deres opgaver i henhold til disse direktiver eller i henhold til forordning nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling eller i henhold til forordning nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet eller i henhold til netregler eller retningslinjer vedtaget i medfør af disse forordninger.

  • 2) Personer, der handler som tjenesteyder på vegne af de i nr. 1 nævnte personer, med henblik på at varetage deres opgaver i henhold til disse retsakter eller i henhold til regler eller retningslinjer vedtaget i medfør af disse forordninger.

  • 3) Enhver operatør eller administrator af en energibalancemekanisme, et rørledningsnet eller et system til at holde udbuddet af og efterspørgslen efter energi i balance, når de varetager sådanne opgaver.

Stk. 2 Fysiske og juridiske personer, der foretager aktiviteter som nævnt i stk. 1, er kun omfattet af undtagelsen i stk. 1, når personerne udfører investeringsaktiviteter eller yder investeringsservice i forbindelse med råvarederivater for at udføre disse aktiviteter.

Stk. 3 Drift af et sekundært marked, herunder en platform for sekundær handel med finansielle transmissionsrettigheder, er ikke omfattet af undtagelsen i denne bestemmelse.