Kapitel 4 Passende omhu for allerede eksisterende personkonti
Procedurer i dette kapitel finder anvendelse med hensyn til Allerede eksisterende personkonti.
Hvis det Indberettende finansielle institut har arkivført en nuværende bopælsadresse for den enkelte Kontohaver på baggrund af Bevisdokument, kan det Indberettende finansielle institut behandle den enkelte Kontohaver som en person, der er skattemæssigt hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor adressen findes, for at afgøre, hvorvidt en sådan enkelt Kontohaver er en Person, hvorom der skal indberettes.
Hvis det Indberettende finansielle institut ikke baserer sig på en nuværende bopælsadresse for den enkelte Kontohaver på baggrund af Bevisdokument som fastsat i § 62, skal det Indberettende finansielle institut undersøge de elektronisk søgbare data, der opbevares af det Indberettende finansielle institut, for følgende indicier under anvendelse af §§ 64-67:
-
1) Identifikation af Kontohaver som hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland.
-
2) Nuværende post- eller bopælsadresse, herunder en postboksadresse, i udlandet, Færøerne eller Grønland.
-
3) Et eller flere telefonnumre i udlandet, Færøerne eller Grønland og intet telefonnummer i Danmark.
-
4) Stående instrukser, undtagen med hensyn til en Indskudskonto, om at overføre midler til en konto, der føres i udlandet, Færøerne eller Grønland.
-
5) Gældende fuldmagt eller underskriftsret tildelt en person med en adresse i udlandet, Færøerne eller Grønland.
-
6) En opbevaringsinstruks eller c/o-adresse i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis det Indberettende finansielle institut ikke har registreret nogen anden adresse på Kontohaveren.
Hvis nogen af de indicier, der er angivet i § 63, nr. 1-5, opdages i den elektroniske søgning, eller hvis der sker en ændring i omstændighederne, som resulterer i, at et eller flere indicier sættes i forbindelse med kontoen, skal det Indberettende finansielle institut behandle Kontohaveren som skattemæssigt hjemmehørende i hver af de jurisdiktioner i udlandet, Færøerne eller Grønland, for hvilken et indicium er identificeret, medmindre det vælger at anvende § 67, og en af undtagelserne i denne bestemmelse gælder for denne konto.
Hvis en opbevaringsinstruks eller c/o-adresse opdages i den elektroniske søgning og ingen anden adresse og ingen af de øvrige indicier, der er anført i § 63, nr. 1-5, er identificeret for Kontohaveren, skal det Indberettende finansielle institut i den mest hensigtsmæssige rækkefølge under de foreliggende omstændigheder
-
1) gøre brug af søgningen i papirarkiver som beskrevet i § 69, stk. 2, og
-
2) søge at indhente en egenerklæring eller et Bevisdokument fra Kontohaveren, der kan fastslå det eller de skattemæssige hjemsteder for denne Kontohaver.
Stk. 2 Hvis søgningen i papirarkiver ikke giver et indicium, og forsøget på at indhente en egenerklæring eller et Bevisdokument ikke giver resultat, skal det Indberettende finansielle institut indberette kontoen til Skatteforvaltningen som en ikke-dokumenteret konto.
Uanset en konstatering af indicier under § 63, nr. 1-5, er et Indberettende finansielt institut ikke forpligtet til at behandle en Kontohaver som hjemmehørende i en jurisdiktion i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis Kontohaverinformationerne indeholder følgende:
-
1) En nuværende post- eller bopælsadresse i den pågældende jurisdiktion i udlandet, Færøerne eller Grønland, et eller flere telefonnumre i den pågældende jurisdiktion i udlandet, Færøerne eller Grønland, og intet telefonnummer i Danmark, eller stående instrukser med hensyn til Finansielle konti bortset fra Indskudskonti om at overføre midler til en konto, der føres i en jurisdiktion i udlandet, Færøerne eller Grønland, og det Indberettende finansielle institut indhenter eller tidligere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af
-
a) en egenerklæring fra Kontohaveren om den eller de jurisdiktioner i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvor Kontohaver er hjemmehørende, som ikke omfatter den pågældende jurisdiktion, og
-
b) et Bevisdokument, som fastslår Kontohaverens status som ikke at være skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion.
-
-
2) En gældende fuldmagt eller underskriftsret tildelt en person med en adresse i denne jurisdiktion i udlandet, Færøerne eller Grønland, og det Indberettende finansielle institut indhenter eller tidligere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af
-
a) en egenerklæring fra Kontohaveren om den eller de jurisdiktioner i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvor Kontohaver er hjemmehørende, som ikke omfatter den pågældende jurisdiktion, eller
-
b) et Bevisdokument, som fastslår Kontohaverens status som ikke at være skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion.
-
Det Indberettende finansielle institut skal med hensyn til Højværdikonti undersøge elektronisk søgbare data opbevaret af det Indberettende finansielle institut for hvert af de indicier, som er beskrevet i § 63, nr. 1-5.
Hvis det Indberettende finansielle instituts elektronisk søgbare databaser indeholder felter for og opfanger alle oplysninger som beskrevet i § 70, er der ingen pligt til yderligere søgning i papirarkiver.
Stk. 2 Hvis de elektroniske databaser ikke opfanger alle disse oplysninger, skal det Indberettende finansielle institut, for så vidt angår Højværdikonti, også undersøge de nuværende kundesagsakter og, i det omfang de ikke indgår i de nuværende kundesagsakter, følgende dokumenter med tilknytning til kontoen, som det Indberettende finansielle institut har indhentet inden for de seneste fem år, for hvert af de indicier, som er beskrevet i § 63, nr. 1-5:
-
1) Det seneste Bevisdokument indhentet med hensyn til kontoen.
-
2) Den seneste kontooprettelsesaftale eller -dokumentation.
-
3) Den seneste dokumentation indhentet af det Indberettende finansielle institut i henhold til AML/KYC-procedurer eller til andre reguleringsmæssige formål.
-
4) Enhver gældende fuldmagt eller underskriftsret.
-
5) Enhver gældende stående instruks, undtagen med hensyn til en Indskudskonto, om at overføre midler.
Et Indberettende finansielt institut er ikke forpligtet til at foretage søgningen i papirarkiv som beskrevet i § 69, stk. 2, i det omfang det Indberettende finansielle instituts elektronisk søgbare oplysninger indeholder følgende:
-
1) Kontohaverens bopælsstatus.
-
2) Kontohaverens bopælsadresse og postadresse, som på det aktuelle tidspunkt er registreret hos det Indberettende finansielle institut.
-
3) Kontohaverens eventuelle telefonnummer eller -numre, som på det aktuelle tidspunkt er registreret hos det Indberettende finansielle institut.
-
4) I tilfælde af Finansielle konti, bortset fra Indskudskonti, om der er stående instrukser om at overføre midler fra kontoen til en anden konto, herunder en konto i en anden filial af det Indberettende finansielle institut eller et andet Finansielt institut.
-
5) Om der er en aktuel c/o-adresse eller opbevaringsinstruks for Kontohaveren.
-
6) Om der er nogen fuldmagt eller underskriftsret for kontoen.
Ud over søgningerne i elektroniske arkiver og papirarkiver som beskrevet i §§ 68 og 69 skal det Indberettende finansielle institut behandle enhver Højværdikonto tildelt en kundeansvarlig, herunder enhver Finansiel konto lagt sammen med denne Højværdikonto, som en Indberetningspligtig konto, hvis den kundeansvarlige har aktuel viden om, at Kontohaveren er en Person, hvorom der skal indberettes.
Hvis ingen af de indicier, der er angivet i § 63, bliver opdaget i den udvidede undersøgelse af Højværdikonti som beskrevet i §§ 68-71, og kontoen ikke er identificeret som ejet af en Person i udlandet, Færøerne eller Grønland, efter § 71, er der ingen pligt til yderligere handling, indtil der sker en ændring i omstændighederne, som resulterer i, at en eller flere indicier sættes i forbindelse med kontoen.
Stk. 2 Hvis nogen af de indicier, der er angivet i § 63, nr. 1-5, opdages i den udvidede undersøgelse af Højværdikonti som beskrevet i §§ 68-71, eller hvis der sker en efterfølgende ændring i omstændighederne, som resulterer i, at et eller flere indicier sættes i forbindelse med kontoen, skal det Indberettende finansielle institut behandle Kontohaveren som skattemæssigt hjemmehørende i enhver jurisdiktion i udlandet, Færøerne eller Grønland, for hvilken et indicium er identificeret, medmindre det vælger at anvende § 67, og en af undtagelserne i denne bestemmelse gælder for denne konto.
Stk. 3 Hvis en opbevaringsinstruks eller c/o-adresse opdages i den udvidede undersøgelse af Højværdikonti som beskrevet i §§ 68-71, og ingen anden adresse og ingen af de øvrige indicier, der er anført i § 63, nr. 1-5, er identificeret for Kontohaveren, skal det Indberettende finansielle institut indhente en egenerklæring eller et Bevisdokument fra denne Kontohaver, der kan fastslå det eller de skattemæssige hjemsteder for Kontohaveren. Hvis det Indberettende finansielle institut ikke kan indhente denne egenerklæring eller dette Bevisdokument, skal det indberette kontoen til Skatteforvaltningen som en ikke-dokumenteret konto.
Hvis en Allerede eksisterende personkonto ikke er en Højværdikonto pr. 31. december 2015, men bliver en Højværdikonto pr. den sidste dag i et efterfølgende kalenderår, skal det Indberettende finansielle institut gennemføre de udvidede undersøgelsesprocedurer beskrevet i §§ 68-71 med hensyn til en sådan konto i kalenderåret efter det år, hvor kontoen bliver en Højværdikonto.
Stk. 2 Hvis en sådan konto på grundlag af denne undersøgelse bliver identificeret som en Indberetningspligtig konto, skal det Indberettende finansielle institut indberette de krævede oplysninger om den pågældende konto med hensyn til det år, hvor den er identificeret som en Indberetningspligtig konto, og de efterfølgende år på årlig basis, medmindre Kontohaveren ophører med at være en Person, hvorom der skal indberettes.
Når et Indberettende finansielt institut anvender de udvidede undersøgelsesprocedurer, der er beskrevet i §§ 68-71, på en højværdikonto, er det Indberettende finansielle institut ikke forpligtet til at anvende sådanne procedurer igen, bortset fra i forbindelse med en forespørgsel til den kundeansvarlige som beskrevet i § 71, på den samme Højværdikonto i et efterfølgende år, medmindre kontoen er ikke-dokumenteret, i hvilket tilfælde det Indberettende finansielle institut bør anvende dem igen årligt, indtil denne konto ophører med at være ikke-dokumenteret.
Hvis der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til en Højværdikonto, som resulterer i, at et eller flere indicier som beskrevet i § 63 sættes i forbindelse med kontoen, skal det Indberettende finansielle institut behandle Kontohaveren som skattemæssigt hjemmehørende i enhver jurisdiktion i udlandet, Færøerne eller Grønland, for hvilken et indicium er identificeret, medmindre det vælger at anvende § 67, og en af undtagelserne i denne bestemmelse gælder for denne konto.
Et Indberettende finansielt institut skal indføre procedurer, som sikrer, at en kundeansvarlig identificerer enhver ændring i omstændighederne vedrørende en konto. Hvis en kundeansvarlig for eksempel bliver underrettet om, at Kontohaveren har en ny postadresse i udlandet, Færøerne eller Grønland, er det Indberettende finansielle institut forpligtet til at behandle den nye adresse som en ændring i omstændighederne, og hvis det vælger at anvende § 67, er det forpligtet til at indhente den relevante dokumentation fra Kontohaveren.
Undersøgelsen af Allerede eksisterende højværdipersonkonti skal være afsluttet senest den 31. december 2016. Undersøgelsen af Allerede eksisterende lavværdipersonkonti skal være afsluttet senest den 31. december 2017.
Enhver Allerede eksisterende personkonto, som er blevet identificeret som en Konto med tilknytning til udlandet, Færøerne eller Grønland i henhold til denne afdeling, skal behandles som en Konto med tilknytning til udlandet, Færøerne eller Grønland i alle efterfølgende år, medmindre Kontohaveren ophører med at være en Person i udlandet, Færøerne eller Grønland.
Stk. 2 Er kontoen tillige identificeret som en Indberetningspligtig konto, skal den behandles som en Indberetningspligtig konto i alle efterfølgende år, medmindre Kontohaveren ophører med at være en Person, hvorom der skal indberettes.