Med forbehold for §§ 103-105 skal hvert Indberettende finansielle institut indberette følgende oplysninger til Skatteforvaltningen om hver Indberetningspligtig konto i sådanne Indberettende finansielle institutter:
-
1) Navn, adresse, den jurisdiktion eller de jurisdiktioner, hvor den pågældende anses for hjemmehørende, dansk cpr-, cvr- eller SE-nummer og udenlandsk Skatteydernummer eller udenlandske Skatteydernumre samt fødselsdato og fødested, for så vidt angår en fysisk person, for hver Person, hvorom der skal indberettes, og som er Kontohaver, og for så vidt angår en Enhed, der er Kontohaver, og som efter iagttagelse af procedurerne for passende omhu i overensstemmelse med kapitel 6-8 bliver identificeret som havende en eller flere Kontrollerende personer, der er en Person, hvorom der skal indberettes, navn, adresse, den jurisdiktion eller de jurisdiktioner, hvor den pågældende anses for hjemmehørende, eventuelt anden jurisdiktion eller andre jurisdiktioner, hvor den er hjemmehørende, dansk cpr-, cvr- eller SE-nummer og udenlandsk Skatteydernummer eller udenlandske Skatteydernumre for Enheden og navn, adresse, den jurisdiktion eller de jurisdiktioner, hvor den pågældende anses for hjemmehørende, og dansk cpr-, cvr- eller SE-nummer og udenlandsk Skatteydernummer eller udenlandske Skatteydernumre samt fødselsdato og fødested for hver Person, hvorom der skal indberettes.
-
2) Kontonummer, eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke forefindes.
-
3) Det Indberettende finansielle instituts navn og cvr- eller SE-nummer.
-
4) Kontoens saldo eller værdi, herunder, for så vidt angår en Forsikringsaftale med kontantværdi eller Annuitetsaftale, Kontantværdien eller tilbagekøbsværdien, ved udgangen af det relevante kalenderår, eller, hvis kontoen er lukket i løbet af et sådant år eller en sådan periode, kontoens lukning.
-
5) For så vidt angår en Forvaltningskonto
-
a) det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af udbytter og det samlede bruttobeløb af anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der indestår på kontoen, i hvert enkelt tilfælde betalt eller tilskrevet kontoen eller med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret, og
-
b) det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af Finansielle aktiver, der er betalt eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret, hvor det Indberettende finansielle institut har optrådt som depositar, mægler, forvalter, eller på anden måde som befuldmægtiget for Kontohaveren.
-
-
6) For så vidt angår en Indskudskonto, det samlede bruttobeløb af renter betalt til eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret.
-
7) For så vidt angår en konto, der ikke er beskrevet i nr. 5 eller 6, det samlede bruttobeløb betalt til eller godskrevet Kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, hvor det Indberettende finansielle institut er betalings- eller godskrivningsforpligtet, herunder det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til Kontohaveren i løbet af kalenderåret.
Stk. 2 De indberettede oplysninger skal identificere den valuta, hvori hvert beløb er denomineret.