Udtrykket »Pensionskasse med begrænset deltagelse« betyder en fond, der er oprettet for at tilvejebringe pensionsydelser, invaliditetsydelser eller udbetalinger ved dødsfald til modtagere, der er nuværende eller tidligere arbejdstagere, eller personer, som er udpeget af sådanne arbejdstagere, hos en eller flere arbejdsgivere, som modydelse for de leverede ydelser, forudsat at
-
1) pensionskassen har færre end 50 deltagere,
-
2) pensionskassen finansieres af en eller flere arbejdsgivere, som ikke er Investeringsenheder eller Passive NFE'er,
-
3) arbejdstagerens og arbejdsgiverens bidrag til pensionskassen bortset fra overførsler af aktiver fra pensionskonti som beskrevet i § 33 er begrænset under henvisning til hhv. arbejdstagerens arbejdsindkomst og godtgørelse,
-
4) deltagere, der ikke er hjemmehørende i den jurisdiktion, hvori pensionskassen er etableret, er ikke berettiget til mere end 20 pct. af pensionskassens aktiver, og
-
5) pensionskassen er underlagt offentlig regulering og indberetter oplysninger til skattemyndighederne.