Udtrykket »Indberettende finansielt institut« betyder et Finansielt institut i Danmark, der ikke er et ikke-indberettende finansielt institut.
Stk. 2 Udtrykket »Finansielt institut i Danmark« betyder
-
1) et Finansielt institut, der er hjemmehørende i Danmark, med undtagelse af filialer af det pågældende Finansielle institut, der er beliggende uden for Danmark, og
-
2) en filial af et Finansielt institut, der ikke er hjemmehørende i Danmark, hvis den pågældende filial er beliggende i Danmark.
Stk. 3 Udtrykket »Finansielt institut i en Deltagende jurisdiktion« betyder
-
1) et Finansielt institut, der er hjemmehørende i en Deltagende jurisdiktion, undtagen en filial af det Finansielle institut, der er beliggende uden for en Deltagende jurisdiktion, og
-
2) en filial af det Finansielle institut, der ikke er hjemmehørende i en Deltagende jurisdiktion, hvis filialen er beliggende i en Deltagende jurisdiktion.