Et Finansielt institut er »hjemmehørende« i en Deltagende jurisdiktion, herunder Danmark, hvis det er underlagt lovgivningen i denne Deltagende jurisdiktion, hvilket vil sige, at den Deltagende jurisdiktion er i stand til at håndhæve det Finansielle instituts indberetningspligt. Generelt er et Finansielt institut, der har skattemæssigt hjemsted i en Deltagende jurisdiktion, underlagt lovgivningen i denne, og dermed er det et Finansielt institut i en Deltagende jurisdiktion.
Stk. 2 En trust, der er et Finansielt institut, uanset om det har skattemæssigt hjemsted i en Deltagende jurisdiktion, anses for at være underlagt en Deltagende jurisdiktions lovgivning, hvis en eller flere af dens forvaltere er hjemmehørende i denne Deltagende jurisdiktion, medmindre trusten indberetter alle de oplysninger, der skal indberettes i henhold til kapitel 9, for så vidt angår Indberetningspligtige konti, der føres af trusten, til en anden Deltagende jurisdiktion, fordi den har skattemæssigt hjemsted i denne anden Deltagende jurisdiktion.
Stk. 3 Hvis et Finansielt institut, bortset fra en trust, ikke har et skattemæssigt hjemsted, f.eks. fordi det betragtes som skattemæssigt transparent eller er beliggende i en jurisdiktion, som ikke har nogen indkomstskat, anses det for at være underlagt en Deltagende jurisdiktions lovgivning, og det er således et Finansielt institut i en Deltagende jurisdiktion, hvis
-
1) det er registreret i henhold til den Deltagende jurisdiktions lovgivning,
-
2) ledelsen, herunder den faktiske ledelse, har hjemsted i den Deltagende jurisdiktion, eller
-
3) det er underlagt finansielt tilsyn i den Deltagende jurisdiktion.
Stk. 4 Når et Finansielt institut, bortset fra en trust, er hjemmehørende i to eller flere Deltagende jurisdiktioner, er dette Finansielle institut underlagt de forpligtelser til indberetning og passende omhu, der er gældende i den Deltagende jurisdiktion, hvori det fører den eller de Finansielle konti.