Hvis en opbevaringsinstruks eller c/o-adresse opdages i den elektroniske søgning og ingen anden adresse og ingen af de øvrige indicier, der er anført i § 63, nr. 1-5, er identificeret for Kontohaveren, skal det Indberettende finansielle institut i den mest hensigtsmæssige rækkefølge under de foreliggende omstændigheder
-
1) gøre brug af søgningen i papirarkiver som beskrevet i § 69, stk. 2, og
-
2) søge at indhente en egenerklæring eller et Bevisdokument fra Kontohaveren, der kan fastslå det eller de skattemæssige hjemsteder for denne Kontohaver.
Stk. 2 Hvis søgningen i papirarkiver ikke giver et indicium, og forsøget på at indhente en egenerklæring eller et Bevisdokument ikke giver resultat, skal det Indberettende finansielle institut indberette kontoen til Skatteforvaltningen som en ikke-dokumenteret konto.