Med henblik på at afgøre, hvor Enheden er hjemmehørende, skal det Indberettende finansielle institut foretage følgende undersøgelser:
-
1) Indhente en egenerklæring, som kan være en del af kontooprettelsesdokumentationen, og som sætter det Indberettende finansielle institut i stand til at fastslå Kontohaverens skattemæssige hjemsted eller hjemsteder og bekræfte rimeligheden af en sådan egenerklæring på grundlag af oplysninger indhentet af det Indberettende finansielle institut i forbindelse med oprettelse af kontoen, herunder eventuel dokumentation indhentet i henhold til AML/KYC-procedurer. Hvis Enheden erklærer, at den ikke har et skattemæssigt hjemsted, kan det Indberettende finansielle institut basere sig på adressen på Enhedens hovedkontor for at fastslå Kontohaverens hjemsted.
-
2) Hvis egenerklæringen indikerer, at Kontohaveren er hjemmehørende i en Deltagende jurisdiktion, skal det Indberettende finansielle institut behandle kontoen som en Indberetningspligtig konto, medmindre det med rimelighed kan afgøres, at Kontohaveren ikke er en Person, hvorom der skal indberettes, i forhold til denne Deltagende jurisdiktion, baseret på oplysninger, der er i dets besiddelse, eller som er offentligt tilgængelige.