Ved kontrollerende personer forstås i denne bekendtgørelse fysiske personer, der udøver kontrol over en enhed. Begrebet skal forstås i overensstemmelse med begrebet reelle ejere i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.
Stk. 2 For så vidt angår trusts betyder udtrykket stifteren, forvaltere, en eventuel protektor, de begunstigede eller klassen af begunstigede og enhver anden fysisk person, der udøver ultimativ effektiv kontrol over trusten, og for så vidt angår et andet juridisk arrangement end en trust, betyder udtrykket personer i tilsvarende eller lignende stilling.