Hvis det indberetningspligtige finansielle instituts elektronisk søgbare databaser indeholder felter for og opfanger alle oplysninger som omhandlet i § 40, er der ingen pligt til søgning i papirarkiver.
Stk. 2 Hvis de elektroniske databaser ikke opfanger alle disse oplysninger, skal det indberetningspligtige finansielle institut også undersøge kundesagsakterne og, i det omfang de ikke indgår i kundesagsakterne, følgende dokumenter med tilknytning til kontoen, som det indberetningspligtige finansielle institut har indhentet inden for de seneste fem år, for hvert af de amerikanske indicier omfattet af § 32, stk. 1,
-
1) den seneste dokumentation, der er indhentet med hensyn til kontoen,
-
2) den seneste kontooprettelsesaftale eller -dokumentation,
-
3) den seneste dokumentation, der er indhentet af det indberetningspligtige finansielle institut i henhold til kundeidentifikationsprocedurer eller med andre regulatoriske formål,
-
4) enhver gældende fuldmagt eller ethvert gældende underskriftsretsskema, og
-
5) enhver stående instruktion om at overføre midler.