Et indberetningspligtigt finansielt institut kan afgøre, at en kontohaver er en aktiv NFFE, et dansk finansielt institut eller finansielt institut i en anden partnerjurisdiktion, hvis det indberetningspligtige finansielle institut med rimelighed kan afgøre, at enheden har en sådan status, på grundlag af oplysninger, som er offentligt tilgængelige, eller som det indberetningspligtige finansielle institut er i besiddelse af.
Stk. 2 I alle andre tilfælde skal et indberetningspligtigt finansielt institut indhente en egenerklæring fra kontohaveren for at fastslå kontohaverens status.