Hvis en kontohaver med en allerede eksisterende konto den 1. juli 2014 eller senere åbner en ny konto hos samme finansielle institut, skal det finansielle institut ikke gennemføre procedurerne for identifikation af indberetningspligtige konti i relation til nye konti, hvis de relevante procedurer er i færd med at blive gennemført eller er gennemført for den allerede eksisterende konto.
Stk. 2 Hvis en kontohaver med en konto oprettet den 1. juli 2014 eller senere åbner en ny konto hos samme finansielle institut, skal det finansielle institut ikke gennemføre procedurerne for identifikation af indberetningspligtige konti, hvis de relevante procedurer er i færd med at blive gennemført eller er gennemført for den første konto.
Stk. 3 Stk. 2 finder alene anvendelse under følgende betingelser:
-
1) Hvis der sker en ændring af omstændighederne, eller det finansielle institut har grund til at vide, at oplysningerne om kontohaverens status er unøjagtige i forhold til én konto, vil dette gælde for alle andre konti, som kontohaveren har i det finansielle institut.
-
2) Kontoens saldo eller værdi lægges sammen efter reglerne i § 62 med saldi og værdier af andre konti, som kontohaveren har i det finansielle institut.