Til brug for indberetning af indtægt efter § 1 skal den arbejdsgiver, hvorfra indtægten kommer, afgive en erklæring. Arbejdsgiveren skal erklære, at det arbejde, som pensionisten oplyser om, er covid-19-relateret, og at indtægten for den periode, der er angivet i erklæringen, er indtægt fra mer- eller overarbejde. Er arbejdet påbegyndt den 1. marts 2020 eller senere, skal arbejdsgiveren alene erklære, at det påbegyndte arbejde er covid-19-relateret.
Stk. 2 Kravet om at indberetningen skal indeholde en arbejdsgivererklæring kan i særlige tilfælde fraviges. Som særlige tilfælde anses tilfælde, hvor arbejdsgiver er gået konkurs, er afgået ved døden eller hvor det af andre grunde er uforholdsmæssigt vanskeligt at indhente en erklæring fra arbejdsgiveren.