Virksomheder og personer, herunder filialer, distributører og agenter af disse her i landet, omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 5, 6, 11, 12, 18 og 22-26, skal til brug for Finanstilsynets risikovurdering af virksomhederne og personerne på hvidvaskområdet indberette oplysninger omfattet af stk. 3 til Finanstilsynet kvartalsvis med frist henholdsvis den 11. februar, 12. maj, 11. august og 11. november. Udløber en frist i en weekend eller på en helligdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
Stk. 2 Virksomheder og personer, herunder filialer, distributører og agenter af disse her i landet, omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 3, 4 og 7-10, skal indberette oplysninger omfattet af stk. 3 til Finanstilsynet årligt med frist den 11. februar. Udløber en frist i en weekend eller på en helligdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
Stk. 3 Virksomheder og personer omfattet af stk. 1 og 2 skal under hensyntagen til virksomhedens og personens forretningsmodel, kundesammensætning, finansielle tjenesteydelser og produkter, indberette følgende oplysninger:
-
1) Virksomhedens vurdering af dens iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering på referencedato. Vurderingen skal afgives på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget lav risiko, og 10 er meget høj risiko.
-
2) Antal forretningssteder i Danmark på referencedatoen.
-
3) Hvilke produkttyper virksomheden udbød på referencedatoen.
-
4) Omsætning i referenceperioden (i tusind kr.). Omsætning skal defineres på samme måde som i virksomhedens årsrapport.
-
5) Antal kundeforhold i referenceperioden, opgjort som:
-
a) Antal etablerede forretningsforbindelser på referencedatoen.
-
b) Antal kunder, som virksomheden har udført enkeltstående transaktioner for i referenceperioden.
-
-
6) Antal kundeforhold knyttet til udlandet, herunder juridiske personer uden fast driftssted eller lignende tilstedeværelse i Danmark, herboende fysiske personer med udenlandsk statsborgerskab og fysiske personer med bopæl i udlandet, opgjort for hver enkelt jurisdiktion i referenceperioden.
-
7) Antal erhvervskunder på referencedatoen, der er knyttet til brancher, som den indberetningspligtige har klassificeret som højrisikobrancher.
-
8) Antal kundeforhold i referenceperioden, hvor virksomheden har tilbudt kunden produkter i form af formuepleje, som virksomheden har angivet at udbyde under nr. 3.
-
9) Antal kundeforhold, der er oprettet i referenceperioden.
-
10) Antal kundeforhold, der er oprettet i referenceperioden uden kundens fysiske fremmøde.
-
11) Antal kundeforhold, der er etableret i referenceperioden via tredjepart.
-
12) Antal kundeforhold i referenceperioden, hvor den indberetningspligtige har kategoriseret kunden som højrisikokunde.
-
13) Antal korrespondentforbindelser på referencedatoen opgjort for hver enkelt jurisdiktion.
-
14) Antal kundetransaktioner i referenceperioden.
-
15) Antal kundetransaktioner i referenceperioden fra Danmark til andre jurisdiktioner opgjort for hver enkelt jurisdiktion.
-
16) Volumen af kundetransaktioner i referenceperioden (i tusind kr.) fra Danmark til andre jurisdiktioner opgjort for hver enkelt jurisdiktion.
-
17) Antal kundetransaktioner i referenceperioden til Danmark fra andre jurisdiktioner opgjort for hver enkelt jurisdiktion.
-
18) Volumen af kundetransaktioner i referenceperioden (i tusind kr.) til Danmark fra andre jurisdiktioner opgjort for hver enkelt jurisdiktion.
-
19) Antal kundetransaktioner i referenceperioden, hvor virksomheden har modtaget kontanter.
-
20) Samlet beløb af modtagne kontanter i referenceperioden (i tusind kr.).
-
21) Antal kundeforhold i referenceperioden tilknyttet en politisk eksponeret person, en nærtstående til en politisk eksponeret person eller en nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person opgjort for hver enkelt jurisdiktion.
-
22) Antal underretninger til Hvidvasksekretariatet i referenceperioden.
-
23) Antal kundeforhold i referenceperioden, som er knyttet til tidligere underretninger til Hvidvasksekretariatet.
-
24) Antal forretningsforbindelser, der er blevet afviklet i referenceperioden på baggrund af mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.
-
25) Antal kunder, der inden kundeforhold blev etableret, blev afvist i referenceperioden på grund af risiko for hvidvask eller terrorfinansiering.
-
26) Antal interne whistleblowermeddelelser i referenceperioden, der drejer sig om hvidvask eller terrorfinansiering.
Stk. 4 For virksomheder og personer omfattet af stk. 1 løber referenceperioden fra og med den første dag til og med den sidste dag i kvartalet. For virksomheder omfattet af stk. 2 løber referenceperioden fra og med den første dag til og med den sidste dag i kalenderåret. Referencedatoen er den sidste dag i referenceperioden.