Den, der anmelder en servitut til tinglysning, skal indberette oplysning om servituttens indhold, når servitutten kan have betydning for ejendomsvurderingen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Der skal ikke foretages indberetning efter stk. 1, hvis servitutten kan aflyses af ejeren af den tjenende ejendom, eller hvis servitutten er etableret ved tinglysning af egne vedtægtsbestemmelser for private sammenslutninger.
Stk. 3 Påvirker servitutten værdien af flere ejendomme, skal anmelderen indberette identifikationsoplysninger, jf. § 2, for samtlige berørte ejendomme.