Erhververen af en fast ejendom, der anmelder erhvervelsen til tinglysning, eller den, der anmelder et servitutstiftende dokument, der kan have betydning for ejendomsvurderingen, til tinglysning, skal indberette oplysninger om:
-
1) Ejendommens identitet ved angivelse af matrikelbetegnelse eller kommune- og ejendomsnummer, SFE-nummer, hovednoteringsnummer og adresse. SKAT kan anmode om yderligere oplysninger til brug for identifikation af ejendommen eller dele af ejendommen.
-
2) Anmelders identitet ved angivelse af anmelders cpr-nr. eller cvr-nr. Er anmelder ikke tildelt cpr-nr. eller cvr-nr., oplyses anmelders fulde navn og adresse.
-
3) Parterne i forbindelse med en ejendomsoverdragelse ved angivelse af parternes cpr-nr. eller cvr-nr. Er en part ikke tildelt cpr-nr. eller cvr-nr., oplyses partens fulde navn og adresse.