1/3 af bidraget efter § 1 betales af a-kasserne for uddannelsesdeltagere, der er medlemmer af en a-kasse.
Stk. 2 A-kassernes bidragsandel efter stk. 1 for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3 Til dækning af a-kassernes udgifter til finansiering af bidraget, jf. stk. 1, kan a-kasserne opkræve et særligt bidrag, der betragtes som en del af det samlede medlemsbidrag til a-kassen, jf. § 77, stk. 1 og 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der kan ikke opkræves bidrag fra efterlønsmodtagere eller fra medlemmer af en a-kasse, der er fritaget for betaling af bidrag efter § 77, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 4 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beregner på grundlag af et skøn over antallet af timer, der skal udbetales godtgørelse for, jf. stk. 1, det bidrag, der, jf. stk. 3, kan opkræves pr. medlem i det kommende regnskabsår. Bidraget er ens for alle a-kasser. Bidraget for deltidsforsikrede udgør 2/3 af bidraget for fuldtidsforsikrede.
Stk. 5 Bidrag, jf. stk. 3, reguleres med et beløb, der svarer til det over- eller underskud, som de indbetalte bidrag i det senest afsluttede regnskabsår har givet i forhold til det samlede regulerede bidrag, som ifølge regnskabet for dette år skulle have været indbetalt.
Stk. 6 A-kassernes bidrag efter denne bestemmelse indbetales til staten efter reglerne i § 10 i bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv. Bidraget udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb.