Hvis en ydelsesmodtager skal betale en ydelse, der er nævnt i § 1, tilbage til a-kassen, skal det opkrævede bidrag til den obligatoriske pensionsordning af ydelsen betales tilbage af Arbejdsmarkedets Tillægspension til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Stk. 2 Tilbagebetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning reguleres over de kvartalsvise opkrævninger.
Stk. 3 Ved beregning af beløbet, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2, anvendes bidragssatsen, jf. § 85 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for det år, som den ydelse, der skal tilbagebetales, vedrører.
Stk. 4 Når bidraget er tilbagebetalt og reguleret over de kvartalsvise indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering det tilbagebetalte bidrag til den enkelte a-kasse.