Inden kommunalbestyrelsen eller regionsrådet træffer afgørelse om, at en stedfunden påvirkning af naturen eller miljøet er en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter reglerne i miljøskadeloven, skal den pågældende myndighed forelægge et udkast til afgørelse til udtalelse for Miljøstyrelsen. Udkastet til afgørelse skal herunder omfatte, hvem der anses som ansvarlig herfor.
Stk. 2 Miljøstyrelsens udtalelse er bindende for kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.