Beslutning om at overgå fra fælles til individuel afregning med det almene vandforsyningsanlæg træffes i henhold til de for den pågældende ejendom gældende regler med virkning for alle enheder under ét, eller for alle enheder i en klart adskilt del af ejendommen under ét.
Stk. 2 Beslutning efter stk. 1 meddeles skriftligt til det pågældende almene vandforsyningsanlæg samt til den kommune, hvor det almene vandforsyningsanlæg er beliggende.
Stk. 3 Det almene vandforsyningsanlæg skal senest 5 måneder efter modtagelse af skriftlig underretning efter stk. 2 foranledige driftsbidraget afregnet individuelt.
Stk. 4 Det almene vandforsyningsanlæg underretter ejendommens ejer, de enkelte brugere, samt kommunalbestyrelsen om tidspunktet for overgang til individuel afregning.