Advokatrådet kan beslutte, at en advokat eller en af de personer, der i medfør af retsplejelovens § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab (partnere), skal indkaldes til en samtale med kredsbestyrelsen, hvis det må antages, at den pågældende groft eller gentagne gange har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører.
Stk. 2 Samtalen afholdes af kredsbestyrelsen i en af de advokatkredse, som grænser op til den kreds, hvor den pågældende advokat eller partner har sin virksomhed.
Stk. 3 Der skal i samtalen deltage mindst to medlemmer fra kredsbestyrelsen. Advokatrådet kan beslutte, at der i samtalen, ud over medlemmerne af kredsbestyrelsen, desuden skal deltage en eller flere repræsentanter fra Advokatrådets sekretariat.
Stk. 4 De personer fra kredsbestyrelsen eller Advokatrådets sekretariat, som deltager i en samtale efter stk. 1, har tavshedspligt med hensyn til det, de erfarer under samtalen.