Bekendtgørelse om informationspligt ved erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom og om visse pantebrevshandleres behandling af betroede midler og garantistillelse § 9

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1241 af 8. november 2010

§ 9

Pantebrevsselskaber skal årligt indsende en erklæring med høj grad af sikkerhed til Finanstilsynet fra en statsautoriseret eller registreret revisor om at § 8 er overholdt, herunder om der ved en stikprøvevis gennemgang af oversigten sammenholdt med kundekontoen er konstateret væsentlige fejl eller mangler heri.

Stk. 2 Revisors erklæring skal samtidig bekræfte, at selskabet har overholdt sin forpligtelse til at orientere Finanstilsynet, såfremt selskabets omsætning med pantebreve til forbrugere har ændret sig mere end 25 %, jf. § 11, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 3 Har et pantebrevsselskabs kundekontobogføring, jf. § 8 været mangelfuld eller har selskabet i øvrigt overtrådt reglerne om behandling af betroede midler, kan Finanstilsynet pålægge selskabet for en af Finanstilsynet fastsat periode eller indtil videre at indsende en kundekontoerklæring fra revisor jf. stk. 1 hvert kvartal eller med et andet af tilsynet fastsat interval.