Kapitel 1 Anvendelsesområde og målgruppe
Bekendtgørelsen omfatter integrationsgrunduddannelsesforløb, der påbegyndes i perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2027.
Stk. 2 Integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte, jf. § 2 i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), der har folkeregisteradresse i Danmark, der ved starttidspunktet er fyldt 18 år, er under 50 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i op til 20 år, jf. § 3 i lov om integrationsgrunduddannelse (igu).
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om integrationsgrunduddannelsen, herunder udformning af aftale om integrationsgrunduddannelse, skoleundervisning, godtgørelse under skoleundervisning, befordringsgodtgørelse, refusion af udgifter til kost og logi, virksomhedsbonus samt om administrationen af ordningen.