Bekendtgørelsen omfatter integrationsgrunduddannelsesforløb, der påbegyndes i perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2027.
Stk. 2 Integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte, jf. § 2 i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), der har folkeregisteradresse i Danmark, der ved starttidspunktet er fyldt 18 år, er under 50 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i op til 20 år, jf. § 3 i lov om integrationsgrunduddannelse (igu).