Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser om interbankgebyrer, der supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/751/EU af 29. april 2015 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner.
I denne bekendtgørelse forstås følgende i overensstemmelse med artikel 2 i forordning nr. 2015/751/EU:
-
1) Betalingskortordning: Et fælles sæt af regler, praksisser, standarder og/eller gennemførelsesretningslinjer for kortbaserede betalingstransaktioner, der er adskilt fra enhver infrastruktur eller ethvert betalingssystem, som ligger til grund for ordningens drift, og som omfatter beslutningstagende organer, organisationer eller enheder, der har ansvaret for ordningens funktion.
-
2) Betalingstjenesteudbyder: Alle fysiske eller juridiske personer, som er meddelt tilladelse til at yde de betalingstjenester, der er opført i bilaget til direktiv 2007/64/EF, eller anerkendt som en udsteder af elektroniske penge i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i direktiv 2009/110/EF. En betalingstjenesteudbyder kan være en udsteder eller en indløser eller såvel en udsteder som en indløser.
-
3) Debetkorttransaktion: En kortbaseret betalingstransaktion, herunder med forudbetalte kort, som ikke er en kreditkorttransaktion.
-
4) Indenlandsk betalingstransaktion: Enhver kortbaseret betalingstransaktion, der ikke er en grænseoverskridende betalingstransaktion.
-
5) Interbankgebyr: Et gebyr, der betales for hver enkelt transaktion direkte eller indirekte (dvs. gennem tredjemand) mellem udbyderen og indløseren, som deltager i en kortbaseret betalingstransaktion. Nettokompensationen eller anden aftalt betaling anses for en del af interbankgebyret.
-
6) Kortbaseret betalingstransaktion: En tjeneste, der er baseret på betalingskortordningers infrastruktur og forretningsbestemmelser med det formål at foretage en betalingstransaktion ved hjælp af enhver form for kort, telekommunikation, digitalt udstyr eller it-udstyr eller software, hvis dette fører til en debet- eller kreditkorttransaktion. Kortbaserede betalingstransaktioner omfatter ikke transaktioner baseret på andre former for betalingstjenester.
-
7) Kreditkorttransaktion: En kortbaseret betalingstransaktion, hvor transaktionsbeløbet fuldt ud eller delvist debiteres betaleren på en på forhånd aftalt bestemt dato i en kalendermåned i overensstemmelse med en på forhånd fastlagt kreditfacilitet, med eller uden renter.
Betalingstjenesteudbydere må for forbrugerrelaterede debetkorttransaktioner ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion, som udgør mere end 0,2 % af transaktionens værdi, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Betalingstjenesteudbydere har i forbindelse med indenlandske forbrugerrelaterede debetkorttransaktioner mulighed for at anvende et vægtet gennemsnitligt interbankgebyr på højst 0,2 % af den gennemsnitlige årlige transaktionsværdi, der gælder for alle indenlandske forbrugerrelaterede debetkorttransaktioner inden for hver betalingskortordning.
Stk. 3 De i stk. 2 omhandlede årlige transaktionsværdier skal beregnes på årsbasis fra den 1. januar til den 31. december og finder anvendelse fra og med den 1. april i det følgende år. Referenceperioden for den første beregning af en sådan værdi begynder 15 kalendermåneder inden datoen for anvendelse af stk. 2 og slutter tre kalendermåneder inden den pågældende dato.
Stk. 2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve, at betalingskortordninger og/eller betalingstjenesteudbydere på skriftlig anmodning giver dem alle de nødvendige oplysninger med henblik på at kontrollere den korrekte anvendelse af § 3, stk. 2 og 3. Disse oplysninger sendes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inden den 1. marts i året efter den referenceperiode, der er omhandlet i § 3, stk. 2. Øvrige oplysninger, der giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at kontrollere, om § 3 overholdes, sendes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på skriftlig anmodning og inden for den af dem fastsatte frist. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve, at sådanne oplysninger certificeres af en uafhængig revisor.
Stk. 3 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens øvrige tilsynsbeføjelser følger af betalingslovens §§ 145 og 146.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018 og ophæves automatisk den 9. december 2020, medmindre andet bestemmes inden denne dato.
Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1433 af 7. december 2015 om interbankgebyrer for indenlandske forbrugerrelaterede debetkorttransaktioner ophæves.