Betalingstjenesteudbydere må for forbrugerrelaterede debetkorttransaktioner ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion, som udgør mere end 0,2 % af transaktionens værdi, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Betalingstjenesteudbydere har i forbindelse med indenlandske forbrugerrelaterede debetkorttransaktioner mulighed for at anvende et vægtet gennemsnitligt interbankgebyr på højst 0,2 % af den gennemsnitlige årlige transaktionsværdi, der gælder for alle indenlandske forbrugerrelaterede debetkorttransaktioner inden for hver betalingskortordning.
Stk. 3 De i stk. 2 omhandlede årlige transaktionsværdier skal beregnes på årsbasis fra den 1. januar til den 31. december og finder anvendelse fra og med den 1. april i det følgende år. Referenceperioden for den første beregning af en sådan værdi begynder 15 kalendermåneder inden datoen for anvendelse af stk. 2 og slutter tre kalendermåneder inden den pågældende dato.