Stk. 2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve, at betalingskortordninger og/eller betalingstjenesteudbydere på skriftlig anmodning giver dem alle de nødvendige oplysninger med henblik på at kontrollere den korrekte anvendelse af § 3, stk. 2 og 3. Disse oplysninger sendes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inden den 1. marts i året efter den referenceperiode, der er omhandlet i § 3, stk. 2. Øvrige oplysninger, der giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at kontrollere, om § 3 overholdes, sendes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på skriftlig anmodning og inden for den af dem fastsatte frist. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve, at sådanne oplysninger certificeres af en uafhængig revisor.
Stk. 3 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens øvrige tilsynsbeføjelser følger af betalingslovens §§ 145 og 146.