Energinet skal sikre, at virksomhedernes it-beredskabsplaner indgår i sektorberedskabsplanerne for el- og naturgassektoren, jf. bekendtgørelser om beredskab for elsektoren og naturgassektoren.
Stk. 2 Sektorberedskabsplanerne skal indeholde en beskrivelse af, hvordan Energinet planlægger at håndtere en it-beredskabssituation, der berører flere virksomheder, herunder:
-
1) Ansvarsfordelingen mellem virksomheder og Energinet.
-
2) Beskrivelse af kommunikationsveje og forholdsregler ved kompromittering af kommunikationsveje.
-
3) Krav Energinet i en it-beredskabssituation stiller til form, indhold og hyppighed af situationsrapporter fra virksomhederne til Energinet.
-
4) Hvorledes Energinet vil informere virksomhederne om it-beredskabssituationen, herunder form, indhold og hyppighed, således at Energinet kan tilsikre en samordnet situationsopfattelse hos virksomhederne i el- og naturgassektorerne.
-
5) En instruktion om anvendelse af specifik kryptering af informationer og driftsordre, hvis relevant.
-
6) Planer for segmentering af fælles it-infrastruktur eller driftsinfrastruktur i relevante scenarier, hvis relevant.
Stk. 3 Sektorberedskabsplanerne skal foruden kravene i stk. 2 baseres på en vurdering efter § 11. Sektorberedskabsplanerne til brug i it-beredskabssituationer skal revideres senest 3 måneder efter væsentlige ændringer i det samlede nationale risikobillede.
Stk. 4 Energinet skal sikre, at relevante parter inddrages i udarbejdelsen af sektorberedskabsplaner.