Virksomheder i kategori 2 og 3, jf. § 9, stk. 1, nr. 2 og 3, kan ansøge om at etablere samordnet it- beredskab, der medfører, at den operative håndtering af it-beredskabssituationer varetages i fællesskab eller af den ene part.
Stk. 2 Ansøgninger skal fremsendes til Energistyrelsen, til godkendelse. Ansøgninger skal suppleres med en skriftlig begrundelse samt en beskrivelse af konsekvenser ved samordnet it-beredskab, herunder vurdering af aftalens konsekvenser for det almene beredskabsarbejde, jf. bekendtgørelser om beredskab for elsektoren og naturgassektoren.