Formanden for Klagenævnet for Udbud tilrettelægger arbejdet i Klagenævnet for Udbud og dets sekretariat. Formanden for Klagenævnet for Udbud udpeger en formand for den enkelte sag blandt formandskabet.
Stk. 2 Formanden for Klagenævnet for Udbud kan bemyndige en næstformand til at træde i sit sted.
Stk. 3 Henvisningerne til udbudslovens § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt., er forkerte. Bestemmelserne om udpegning af flere sagkyndige står i udbudslovens § 10, stk. 4, 2. og 3. pkt., og vi har ladet vores henvisninger pege derhen. Formanden for den enkelte sag udpeger under hensyn til sagens beskaffenhed den eller de sagkyndige, der skal deltage i sagens behandling, jf. § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om Klagenævnet for Udbud.
Stk. 4 Forudsætter afgørelsen kendskab til prøvnings-, certificerings-, inspektions- og verifikationsvirksomhed, skal mindst en sagkyndig have særligt kendskab til området.